Hvordan forebygger vi negativ social kontrol?

Undervisning i demokrati og rettigheder og dialog med andre om forskellige emner er med til at styrke børn og unges demokratiske dannelse og modstandskraft mod negativ social kontrol.

Negativ social kontrol er en form for kontrol af børn og unges liv og adfærd, der krænker deres rettigheder. Forebyggelse af negativ social kontrol er således vigtigt, så børn og unge får en forståelse af, at de har ret til at bestemme over dem selv, deres krop og deres liv. Lærere, pædagoger og andre fagprofesionelle kan på denne side gennem film og podcasts få indblik i metoder til at forebygge negativ social kontrol ved at give plads til, at børn og unge kan udtrykke sig frit.

Her på siden kan du finde en podcast, hvor du kan høre mere om negativ social kontrol. Podcasten er optaget til en konference for lærere og pædagoger, arrangeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Podcasten giver de vigtigste pointer fra dagens oplæg og diskussioner om negativ social kontrol.

Derudover vil vi henvise til "DET' MIT LIV ELLER ER DET?", som er undervisningsmaterialer lavet af Contact om social kontrol, som du kan finde her på siden.